Idrættens teori omfatter også humanistiske og samfundsfaglige perspektiver: Humanistisk, samfundsfaglig idrætsteori, HSIT.
Inden for det humanistiske felt er det interessant at beskæftige sig med idrætten som kulturelt fænomen: Hvad repræsenterer idræt, når vi forsøger at afdække de bevidsthedsprocesser, symbolske processer og praktiske processer, der indgår i idrætten og hvilken selvforståelse, fællesforståelse og omverdensforståelse bidrager idrætten med?
I praksis kan den humanistiske vinkling tage udgangspunkt i relationen mellem idræt og krop; de skiftende kropsopfattelser gennem tiden som afspejles i idrættens praksisformer, idræt og køn; kønsrollernes udvikling, som afspejles i idrættens udvikling og praksisformer, idræt og kamp; kan idrætten forstås i forhold til- og i forlængelse af kampens idealer - og hvilke perspektiver indeholder denne sammenligning, idræt og religion; findes der ligheder mellem den religiøse kult og de religiøse ritualer og idrætten som kult, og hvilke perspektiver indeholder denne sammenligning?
Inden for den samfundsfaglige tilgang er det de sociologiske, økonomiske og politiske forhold der er interessante: Hvordan er idrætten organiseret? Hvordan påvirkes idrætten af samfundet øvrige strukturer og processer, og hvordan virker idrætten ind i samfundets øvrige strukturer og processer?
I praksis kan den samfundsfaglige vinkling tage udgangspunkt i idrættens organisering; hvordan har idrættens organisationer etableret sig i samfundet, idræt og økonomi; hvilke økonomiske forhold indgår idrætten i, idræt og medier; hvordan indvirker medieverdenen på idrætten. I alle tilfælde er det interessant at sætte sig ind i forholdet mellem økonomi, politik og magt; hvem tildeles indflydelse, hvordan forvaltes denne indflydelse og de politiske perspektiver, der er på spil. Mindst lige så interessant er det at vurdere og diskutere hvordan idrætten i samfundet - og de store perspektiver - påvirker de sociale strukturer og de hverdagsstrukturer, vi føler på egne kroppe.