Herunder kan I finde:

1) Udpluk fra lærerplanens beskrivelse af træningsprojektet

2) Produkt og evaluering

Udpluk af læreplanens beskrivelse af træningsprojektet

I lærerplanen for idræt C stilles det som et krav, at den teoretiske undervisning peger hen mod et eget fysisk træningsprojekt. Kursisterne skal her udfærdige et fysisk træningsprogram af ca. 6 ugers varighed: For vores vedkommende et træningsprogram der sigter på kondition/udholdenhed og inden for den bredere ramme: Livsstil. I denne periode arbejder kursisterne med deres respektive projekter - individuelt eller i grupper.  Lærerplanen beskriver videre, at det vil være naturligt at teste den/de aktuelle parametre som indledning og afslutning af projektperioden for derigennem at tilvejebringe et fagligt fundament i forbindelse med evaluering af forløbet. Det vil vi også gøre, lige som I også skal føre en individuel træningsdagbog, der dels beskriver træningsmængde o.l., dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet. Lærerplanen fastslår, at der lægges således op til træning ud over den skemasatte undervisning, således at kursisterne på egen krop har muligheden for at opleve en effekt af fysisk træning.

(se undervisningsvejledningen for idræt C, http://us.uvm.dk/gymnasie//vejl/documents/Idraetchf2.pdf).

Produkt og evaluering

Ved udgangen af forløbet evalueres projektet ved mundtlige gruppeoplæg præsenteret på PowerPoint. Oplægget kan i grove træk indeholde:

1. Træningsprojektet målsætning

2. Et udvalgt træningsprogram: Hvordan blev der trænes, hvor meget, hvor længe …

3. Relevante oplevelser knyttet til gennemførelsen af programmet: Justeringer – og hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan var det? Op- og nedture? Motivation? …

4. Endelig en vurdering af om målet er indfriet: Hvorfor/hvorfor ikke nåede du din målsætning?

PowerPoint-præsentationen er med andre ord en videreførelse af træningsdagbogen og den teoretiske viden, I har tilegnet jer under forløbet.

VIGTIGT: Træningsprojektet er, sammen med opvarmningsprogrammet, en obligatorisk del af Idræt C. Elever, der ikke består disse to dele, kan ikke bestå faget og må tage det om på 2. hf.

Eksempler på målsætninger

• Jeg vil gerne føle mig i bedre form og mindre træt. Konkret vil jeg gerne hæve mit kondital fra ”meget lavt” til gruppen ”middel”.
• Jeg vil styrke min ryg gennem konditionstræning og muskeludholdenhedstræning for ryg og mave.
• Jeg ønsker et større fysisk overskud og vil gerne tabe mig – først og fremmest 1-2 kilo i dette forløb.
• Jeg løbetræner allerede, men vil gerne kunne løbe hurtigere i længere tid ad gangen – og dermed hæve mit kondital til gruppen ”højt”
• Jeg har haft en knæskade, som har afholdt mig fra motion i længere tid, men vil gerne øge min kondition uden at min skade springe op igen.
• Jeg vil gerne med dette projekt forsøge at ændre min livsstil i det hele taget. Mit mål er at øge min kondition til gruppen ”middel” og sideløbende spise sundere og være mere opmærksom på at jeg får dækket mit søvnbehov. Mit mål er indfriet, hvis jeg kan mærke en fysisk og psykisk forskel i velvære.

Eksempel på træningsdagbog

Intensiteten er målt på borgskalaen

Tematisk emne: Unges livsstil

(Undervisningstid – 1. lektion)

• Se sidste afsnit af Chris på skolebænken

(00:00 – 23:28 min. (indtil: ”der er nogle liv der har ændret sig radikalt …”))

http://video.supportcenter.dk (søg på ”Chris på skolebænken” – vælg afsnit 3)

Forhistorie for dokumentarprogram 3:

Fitnesscoachen og sundhedsgruruen Chris MacDonald får en udfordring, der efterlader ham i chok og forbløffelse. Hver anden gymnasieelev i Danmark lever et liv, som vil føre til sygdom og problemer selv på kort sigt. Chris besøger Johannesskolen på Frederiksberg og oplever, at de danske unge er dovne, sløve og evigt trætte. De er ude af form og vælter sig i junkfood og sprut. Chris har to måneder til at vende den onde spiral.

• Efterfølgende snak om dokumentaren på baggrund af følgende spørgsmål:

• Har nogen umiddelbare kommentarer til dokumentaren?

• Kan I genkende den livsstil, som klassen fører?

• Hvad siger I til påstanden om en sammenhæng mellem fysisk form og præstationsevne i skolen (mental form)/selvtillid/selvværd/fighterinstinkt?

• Genkender i problematikken mellem presset fra det sociale liv og egen sundhed?? (genkender I det med at lave undskyldningen for sig selv?)

Tematisk emne: Motivation

(Undervisningstid – ca. 30-45 minutter) – kan benyttes i begyndelsen af forløbet, men også senere, som en slags temperaturmåling i forhold til projekternes progression!

• Se programmet: Ha' det godt (7) (Sendt d. 30-09-2008), ca. 10 min. klip

(Chris McDonald præsenterer motivationens faser, som uddybes af Thomas Bredahl)

Motivation skal der til, når man skal i gang med at motionere, ellers får man nærmest ikke startet, før man stopper igen. Programmet forklarer motivationens elementer, giver dig gode råd til at komme i gang og afprøver metoderne på to testpiloter. Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling fortæller om dovenskab og om kalks betydning for kroppen.

• Efterfølgende snak om motivation og elevernes erfaring med motivation generelt.

Thomas Bredahl, PH.D. Syddansk universitet

Find motivationen
Ifølge idrætsforsker Thomas Bredahl er der fem faser, som den enkelte skal igennem for at komme i gang med motion - hvad enten det er løb, cykling eller hjemmeøvelser på gulvet eller i sofaen.

1. Før-overvejelse
Tænker du slet ikke på at motionere, skal der en bearbejdning i gang. Her handler det om at undersøge din sundhedstilstand.

2. Overvejelse
Her handler det om at finde ud af, hvad der er godt og skidt ved din livsstil, og hvad det vil betyde at dyrke motion? Opstil fordele og ulemper, så du kan finde ud af, hvad der afholder dig fra at dyrke motion. På den baggrund kan du så finde ud af, hvilken motionstype der er noget for dig.

3. Forberedelse
Når du er fast besluttet på at dyrke motion, skal du finde ud af målet. Hvad er realistisk, og hvad har du af tid? Og allervigtigst: Hvad har du lyst til? Så skal målet konkretiseres, så du kan måle dine fremskridt og dermed også succes-oplevelserne. Det er også i denne fase, du finder det rigtige udstyr og eventuelt opsøger en, der ved noget om fysisk aktivitet.

4. Handling
Her går du i gang med afsæt i de konkrete mål. Hvis dit mål er langsigtet, så lav delmål, som er konkrete og målbare. Opnår du ikke delmålene, så juster dem løbende.

5. Fastholdelse
Sørg for at evaluere din træning løbende, og skriv eventuelt dine resultater ned. På den måde kan du gå tilbage og se dine fremskridt. Feedback til dig selv styrker motivationen, og så kan du se dine fremskridt, hvis der skulle opstå tilbagefald. Der kan også være brug for at ændre målsætningen undervejs, hvis du i en periode har mindre tid til træning.

Motivationstrappe - illustration

(artikel som kan bruges til baggrundsstof – lærer/elever):

Lidt træning har også ret

Men skal du have god kondition, kræver det sved på panden og en fornyet tankegang. En til to timers træning om ugen kan gøre udslaget

Hvis du er i stand til at være aktiv bare en halv time om dagen, så er du allerede godt i gang i forhold til en sundere livsstil.

For motion kan sagtens bestå af hverdagsaktiviteter som cykling, almindelige gåture eller en tur op ad trappen.

- Det behøver ikke være målrettet træning for, at du får noget ud af det. Bare det, at du går en tur, betyder, at kroppen og musklerne bliver bedre til at arbejde og til at forbrænde. Og du får også et øget forbrug af kalorier, siger Thomas Bredahl, der er ph.d.-studerende i Idræt ved Syddansk Universitet.

Intens træning
- Det, at du bevæger dig i det daglige, har en forebyggende effekt i forhold til livsstilssygdomme som hjerte-kar-lidelser, diabetes og knogleskørhed, siger han.

Det er med andre ord en misforståelse, at man skal være døden nær af forpustelse, før motion virker. I forhold til at forebygge blodpropper er almindelig aktivitet næsten lige så virkningsfuldt som det, du opnår ved at lave hård kredsløbstræning som for eksempel spinning, løb og svømning. Men vil du have bedre kondition og en stærkere krop, kræver det sved på panden. En tommelfingerregel er, at en til to timer om ugen med intens træning er nok til, at din kondition forbedres.

- Ved intensiv træning styrker du kroppen endnu mere. Hver gang man har trænet igennem, skal kroppen bygges op, og det gør den stærkere. Resultatet er øget overskud og mere energi. Også lungerne bliver betydeligt styrket, siger Thomas Bredahl.

Tag trappen - og gerne i løb!