Gedehamse - rovdyr og blomsterbestøvere
 |
Skovgedehams
søger nektar på bjørneklo (foto Thorkild Steenberg) |
Gedehamse er en af de tre typer sociale insekter, vi har i Danmark (de øvrige er bier og myrer). At dyrene er sociale betyder, at der er fælles yngelpleje, og at der er flere generationer tilstede samtidig.
Til forskel fra de øvrige danske sociale insekter er gedehamsekolonier
altid 1-årige, idet det kun er befrugtede dronninger, der overvintrer.
Vi har 9 arter af gedehamse i Danmark, hvoraf de 5 er almindelige/meget almindelige, 2 ikke almindelige og 2 sjældne.
* * *
Arter og levevis
-
Almindelig gedehams
og Tysk gedehams bygger
som regel underjordiske reder, fx i musehuller; rede normalt 20-30 cm i diameter (kæmpereder op til 1 m findes) ; 5000-7000 dyr pr rede; samfundet går først endeligt til grunde sidst i oktober; begge hvepse færdes også omkring beboelse og kan være temmeligt aggressive
-
Skovgedehams og Norsk gedehams bygger kugleformede reder, der hænger frit fra grene i træer eller buske; rede 12-15 cm i diameter; 200-300 dyr pr rede; samfundet opløses midt i september; dyrene er meget fredelige; naturlig biotop er skov.
-
Rød gedehams bygger underjordiske reder; rede ca 10 cm i diameter; 200-300 dyr pr rede; dyrene mindre aggressive end almindelig og tysk gedehams; samfundet opløses midt i september; foretrækker fugtige biotoper.
-
Stor gedehams og Mellemstor gedehams er vore største hvepse; men begge er ret ualmindelige/sjældne.
Stor gedehams bygger rede i hule træer; reden kan være op til 40 cm på længste led og rumme 500 dyr. Stor gedehams har ry for at være temmeligt aggressiv.
Mellemstor gedehams bygger frithængende kugleformede reder med et rørformet forlænget indgangshul; rede 10-15 cm i diameter; 200-300 dyr pr rede; dyrene er meget fredelige.
Begge samfund går i opløsning midt i september og dyrenes naturlige biotop er skov.
- De to sjældne gedehamse: Vespula austriaca Panzer og Pseudovespula omissa (Bischoff) er snyltere hos henholdsvis rød gedehams og skovgedehams. På grund af deres levevis findes der ingen arbejderindivider af disse gedehamse; kun hanner og dronninger.
Dronningen kommer frem fra sit overvintringsskjul sent på foråret. Hvis hun finder et værtsbo, kan hun på trods af forsvarerne få held til at trænge ind i boet, finde dronningen og dræbe hende. I så fald overtager snyltegedehamsen derefter æglægningen og samfundet.
Larverne fodres af de oprindelige arbejdere. De nye larver udvikler sig kun til hanner og hunner af snylteren og da der ikke opfostres nye arbejdere, går samfundet ret hurtigt til grunde.
* * *
Samfund og yngelpleje | |
Flyveaktivitet hos gedehamse af forskellig alder
(Lars-Erik Kruse Pedersen efter Spradbery) |
Samfundet grundlægges i det tidlige forår af en overvintret dronning.
Reden bygges af papirmasse, som hvepsen fremstiller ved at gnave i udgåede eller svækkede træstammer og gennemtygge og blande vedmassen med spyt. Dronningen bygger en lille rede med 7-10 celler, lægger æg i cellerne og fodrer og passer larverne indtil de nye arbejdergedehamse kommer ud af pupperne. Larveudvikling tager 2½ - 3 uger og forpupning 12-20 dage.
Derefter helliger hun sig udelukkende æglægningen.
|
Arbejderhvepsene beskæftiger sig i de første 7-8 dage med yngelpleje, dernæst 4-5 dage med indsamling af redemateriale, redebygning og indsamling af vand (se figur).
Derefter skaffer hvepsene mad i 1-2 uger, og deres sidste levetid anvendes på forsvar af boet.
Samlet levetid 3-4 uger.
Larverne fodres med insekter. Arbejderhvepsene fanger flyvende insekter, fortrinsvis fluer, men kan også tage sommerfuglelarver, bladhvepselarver, græshopper - både voksne og nymfer - og lignende. Under gunstige betingelser kan en hveps fange 4 fluer pr time. Hvepsene klipper hoved, ben og vinger af det fangne insekt med deres kraftige kindbakker (hvis byttet er meget stort kan brodden anvendes til at lamme eller dræbe det) og resten tygges så der fremkommer en lille "kødpakke" (et større bytte kan det blive nødvendigt at transportere i flere omgange*). Kødpakken transporteres hjem til boet og afleveres til de unge arbejdere, der er beskæftiget med fodring af larverne. Arbejderne fordeler byttet til larverne og får til gengæld en dråbe sukkerholdigt spyt fra larven.
* Hvepsene er temmeligt grådige når de samler bytte; det kan udnyttes i hjemmelavede hvepsefælder: en fisk eller et stykke lever hænges op over et kar med vand tilsat lidt afspændingsmiddel (opvaskemiddel). Når hvepsene forsøger at flyve med for store stykker kød, vil de lande på vandfladen for at efterlade en del af byttet - men de drukner på grund af afspændingsmidlet.
(se FactSheet Ohio State University)
Andre hvepse indsamler nektar eller andre kulhydratrige plantesafter, fx fra overmodne frugter og sår og fordeler dem mellem arbejderne i boet. De voksne gedehamse kræver en rigelig forsyning med kulhydrater for at kunne indsamle mad til larverne. Det er endda muligt at voksne gedehamse slet ikke kan fordøje protein, således at deres eneste føde er nektar og det sukkerholdige spyt fra larverne.
Den sidste del af arbejdernes levetid er de især beskæftiget med denne indsamling (se figur).
I september kommer hanner og nye dronninger frem. Hannerne er fremkommet af ubefrugtede æg; medens både arbejdere og dronninger fremkommer af befrugtede æg. Det er formentlig størrelsen af cellerne og mængden af mad, der afgør om larven bliver arbejder eller dronning. Dronningerne opfedes så deres fedtlegeme udgør op til 40% af kropsvægten.
Den gamle dronning dør snart; men sålænge temperaturen stadig er høj fortsætter samfundet.
Larveudviklingen går efterhånden i stå - dels på grund af den faldende temperatur, dels på grund af at der ikke lægges nye æg - og de voksne gedehamse mister den sammenbinding, der lå i udvekslingen af det sukkerholdige spyt fra larverne. Samfundet går langsomt i opløsning. De tilbageværende larver og pupper kan endog risikere at blive dræbt og smidt uden for boet eller blive anvendt som foder til andre larver.
Når efterårskøligheden for alvor sætter ind dør de sidste arbejdere, hanner og larver.
Tilbage er kun et antal befrugtede dronninger, som belaver sig på en overvintring til næste forår.
* * *
Blomsterbestøvere - bestøvningsstrategi hos skov hullæbe
Hvepsene har ikke en lang sugesnabel som bier har; derfor kan de kun søge nektar på blomster der ikke har for dybtliggende nektarier eller på åbne blomster, hvor nektaren ligger frit tilgængelig.
Typiske gedehamseblomster er almindelig bjørneklo (titelbillede), pastinak, vild gulerod og andre skærmplanter, desuden knoldet brunrod, tætblomstret hullæbe og skov hullæbe (billede nedenfor). På grund af de hyppige besøg bliver gedehamsene vigtige bestøvere for disse planter. Skærmplanterne besøges ikke blot for nektarens skyld, men det er også et godt sted at jage fluer, som selv er på besøg for at få del i nektaren.
I stedet kravler gedehamsene mere og mere omtumlede fra blomst til blomst, efterhånden helt oversået med støvkøller, som afsættes i de næste blomster. Til sidst dratter hvepsene ned fra blomsterne og kravler rundt på skovbunden til forgiftningen ophører.
Bestøvningsstrategien er særdeles effektiv for orkidéen; men nogle hvepse får så stor en forgiftning, at de selv bliver et bytte for rovdyr - edderkopper, ved at være for svage til at kunne komme fri af edderkoppespind.
Litteratur:
- Helmuth Hintermeier: Wespen und Hornissen - Stiefkinder des Artenschutzes; Praxis der Naturwissenschaften - Biologie 48, 7; 1999; pp. 1-13.
- Bernt Løjtnant: Giftig nektar, fulde hvepse og orchideer; Kaskelot 15; 1974; pp.: 3-7
- Lars-Erik Kruse Pedersen: De sociale gedehamse; Natur & Museum 17, 1; 1975;
- Olaf Hagerup, Vagn Petersson: Botanisk Atlas bd I; Munksgaard; 1956
- Vilhelm Bergsøe. Fra Mark og Skov bd II; Gyldendal; 1916; pp. 318-352.
Opdateret september 2000 * Thorkild Steenberg