Opgaver i hovedområde sygdomme

AIDS Kræft Diabetes Kvægsygdomme Ufrivillig barnløshed
Infektionssygdomme        

Nr Område Titel
2000-2BI-1

Diabetes

Insulin og diabetes

Redgør for insulins normale funktion i kroppen. Analyser herunder hvordan insulin i samspil med andre hormoner medvirker i og kontrollerer omsætningen af bl.a glucose og fedt i kroppen og derved skaber forudsætningen for et stabilt kropsmiljø.
Diabetes er betegnelsen for sygdomme forbundet med svigt i denne regulering.
Beskriv de to former for diabetes: type I og type II; redegør for deres formodede årsager, deres konsekvenser for stofomsætning og regulering i kroppen og given oversigt over behandlingsmuligheder for sygdommene.
2001-2H-2Diabetes

Diabetes mellitus type 1

Der ønskes en redegørelse for faktorer der fører til diabetes type 1. Du kan her inddrage bilag A.
Redegør for insulins betydning i menneskets stofskifte, gennemgå herunder hvilke konsekvenser en svigtende insulinregulering har.
Diskuter hvilke muligheder der er for at behandle sygdommen i dag, kom herunder ind på fordele og ulemper.
Vurder om der i fremtiden vil komme nye behandlingsformer.
Bilag A
2002-2H-1Diabetes

Insulinkrævende diabetes (type I).

Redegør for insulins funktion i menneskets normale stofskifte og for hvordan insulinproduktionen reguleres.
Beskriv sygdommmen og redegør for de stofskiftefølger, det får, at insulinreguleringen svigter.
Gennemgå de behandlingsmetoder, der sædvanligvis anvendes overfor insulinkrævende diabetes, fx kontrol af blodglucose (bilag 1), kort- og langtidsvirkende insulinbehandling, kosttilrettelæggelse og betydningen af motion.
Giv din vurdering af hvilken behandlingsmetode, der vil være mest hensigtsmæssig, både set ud fra kroppens behov og set ud fra at behandlingen skal være praktisk gennemførlig.

Bilag 1: Diabetikere skal tage ansvar; Morgenavisen Jyllands-Posten 8. juli 1997
1996-2H-1Diabetes

Diabetes

Redegør for insulinets produktion og insulinets funktion i menneskets normale stofskifte.

Diabetes er en betegnelse for en række sygelige tilstande, der har det tilfælles, at insulinet ikke længere kan varetage de normale funktioner. Giv en oversigt over forskellige former for diabetes samt mulige årsager hertil.
Forklar udfra insulinets virkning symptomerne på insulinkrævende diabetes. Figur 1 på bilag 1 inddrages.
Giv en vurdering af de behandlingsformer man i dag tilbyder insulinkrævende og ikke insulinkrævende diabetikere.
Vurder muligheder for diabetesbehandling i fremtiden.

Bilag 1: Opgave 4; studentereksamen maj-juni 1994

2001-2H-5

Kræft

Tyktarmskræft

Der ønskes en redegørelse for forløbet af en normal-celles livscyklus, kom herunder ind på regulerende faktorer.
Redegør for udviklingen af en kræftsvulst i tyktarmen, kom herunder ind på hvordan svulsten kan spredes.
Der ønskes en gennemgang af faktorer der øger risikoen for at man udvikler tyktarmskræft, samt en diskussion af hvad man kan gøre for at mindske risikoen for at kræften udvikles.
Diskuter mulige behandlingsformer.
2000-2BI-3

Kvægsygdomme

Yverbetændelse

Yverbetændelse i kvægbesætningen er en økonomisk belastning for mange landmænd.
Redegør for sygdommens hyppighed, årsager, diagnose og metoder til bekæmpelse af yverbetændelse. Indddrag herunder eventuelle følgesygdomme og en vurdering af risikoen for udvikling af resistente bakteriestammer.
Analyser de sygdomsforebyggende og økonomiske aspekter ved i højere grad end det er tilfældet i dag at holde kvægbesætninger i løsdriftstald sammenlignet med bindestald.
2002-2H-2

AIDS

HIV og AIDS

Beskriv AIDS-virus (HIV), redegør for virus' livscyklus og for dets påvirkninger af menneskets immunsystem.
Hvordan påviser man at en person er smittet og hvordan behandler man HIV-positive og AIDS patienter i dag?
Inddrag bilagene i en analyse af smitterisiko, smittespredning og oplysningsindsats i dag, i lyset af at behandlingsmetoderne er blevet mere effektive.
Bilag 1: Risiko: Smitte: HIV-smitte slår rekord; Morgenavisen Jyllandsposten 6. oktober 2001
Bilag 2: Epi-Nyt uge 48 2001
2001-2H-6AIDS

HIV 's livscyklus og udvikling

Med udgangspunkt i det normale immunsystems funktion ønskes en redegørelse for hvad HIV er samt for en HIV infektions forløb.
Redegør for den biologiske baggrund for, at det kun er dele af immunforsvaret, der inficeres af HIV. Diskuter herunder om det er muligt at udvikle vacciner mod HIV.
Forklar med udgangspunkt i bilag A hvordan de behandlingsmetoder man bruger i dag virker og vurder deres fordele og ulemper.
Vurder udfra bilag B behandlingsmetodernes effekt og diskuter om den nuværende viden om sygdommen kan give anledning til ændringer i Sundhedstyrelsens forebyggelsesstrategi.
Bilag A og B
1997-2BI-2

Infektionssygdomme

Malaria

Giv en karakteristik af sygdommen. Inddrag parasittens livscyklus, konsekvenser af ienfektionen og udbredelsen af malaria.
Redegør for nogle af de forskellige metoder, man anvender og har anvendt i behandling af, forebyggelse af og bekæmpelses af malaria. Inddrag også parasittens resistensudvikling.
Analyser og vurder mulighederne for udviklingen af en vaccine mod malaria
2002-2H-3

Ufrivillig barnløshed

Ufrivillig barnløshed - Klamydia og endometriose.

Giv en kort oversigt over menstruationscuklus, sædcelledannelse, befrugtning og fosterudvikling og andre forplantningsfysiologiske aspekter; derunder en oversigt over de væsentligste årsager til ufrivillig barnløshed.
Redegør detaljeret for sygdomsforløb, årsager, forebyggelse og behandlingsmuligheder for klamydiainfektion og endometriose.
En gruppe læger fra Skejby Sygehus i Århus mener at en simpel hjemmetest for Klamydia vil kunne være en væsentlig faktor i forebyggelse af sygdommen. Inddrag bilaget i en analyse og vurdering af den foreslåede indats.

Bilag 1: Forskergruppe vil udrydde k›nssygdom; Dagens Medicin 24. januar 2002
2001-2H-3 Ufrivillig barnløshed

Hormoners betydning for kvinders fertilitet

Der ønskes en kort gennemgang af hormonforholdene under en normal ægløsningscyklus, der fører til graviditet.
Redegør for de relevante hormoners opbygning og for hvordan de virker.
Forklar hvilke årsager til barnløshed man ser og redegør for de hormonelle årsager til barnløshed hos kvinder, kom herunder ind på om, og i givet fald hvordan man kan behandle kvinderne. Du kan her inddrage bilag A.
Diskuter fordele og ulemper ved de nævnte metoder.
Bilag A

jan. 2003