Vandhuller og søer

Fysiske forhold

Planktontyper

Hovedtyperne af planteplankton er kiselalger, gulalger, grønalger og cyanobakterier:

Hovedtyper af planktonalger I
Gulalger Forskellige typer af flagellater med gulbrune farver. Cellerne har to svingtråde. Gulalger er oftest kolonidannende flagellater. Typisk koldtvandsformer. Panserflagellater (furealger) er encellede flagellater med et sammensat panser af celluloseplader under cellemembranen. Svingtrådene er anbragt i furer på cellens overflade: den ene i en tværfure, rundt om cellen og den anden i en bagudrettet længdefure. Typisk varmtvandsformer.		Kiselalger Gulbrune alger med en ydre cellevæg af kisel. Væggen er opbygget af to dele, en overskal og en underskal, der omslutter plasmaet som låg- og bunddel af en æske. Skallerne er forsynet med symmetriske mønstre af fordybninger og huller. Cellerne er enkelte eller samlede i kolonier. De fleste kiselalger kan krybe ved at bevæge en tynd slimfilm ud og ind gennem skalhullerne.
Gulalge: Synura. (målestok 25 µm)	Panserflagellat: Ceratium. (25 µm)	Asterionella (t.v.). Celler hænger sammen i stjerneform (25 µm) Synedra (t.h.).  Enkelt celle (10 µm)

Figurer fra Gunnar Nygaard: Tavlerne fra Dansk Planteplankton;
figuren af Spirogyra fra : Morgan L. Vis:  vis-pc.plantbio.ohoi.edu

Hovedtyper af planktonalger II
Grønalger Den største og mest mangfoldige af algegrupperne. Farven er altid klart grøn; formen varierer fra ubevægelige encellede alger, over koloniformer, krybende trådformede alger til fritsvømmende flagellater. De meget små, encellede alger, der findes i symbiose med ciliater og polypdyr, hører også hertil (Chlorella (1-15 µm)). Øjeflagellater. Encellede flagellater med to flageller og en tydelig øjeplet. Cellerne har ikke en egentlig cellevæg, men en proteinforstærkning lige under cellemembranen, som giver dem en fast form (jvf ciliater). I forenden, hvor flagellerne udspringer, er cellerne forsynet med en dyb indkrængning - "svælget" - hvorigennem opløst eller fast organisk stof optages. Grønalger. Kolonidannende ubevægelige alger med cellulosevæg. Koblingsalger. Krybende, trådformede kolonier eller enkeltceller med cellulosevæg og slimovertræk.			Cyanobakterier Fotosyntetiserende bakterier af en karakteristisk blågrøn - olivengrøn farve. Cellerne hænger oftest sammen i tråde; eventuelt omgivet af et fælles slimlag. Nogle cyanobakterier kan fixere frit kvælstof; det foregår i særlige tykvæggede, blege celler. Typisk varmtvandsformer.
Øjeflagellat: Phacus. Enkelt celle (10 µm)	Grønalge: Pediastrum. Koloni (25 µm)	Koblingsalge: Spirogyra. Trådformet koloni (15 µm)	Anabaena Celler hænger sammen i spiral (25 µm)

Alle algetyperne optræder i en mangfoldighed af arter; tabellerne giver kun et lille udvalg.

Årstidsvariation

Kiselalger optræder typisk forår og efterår. Forårsarterne er mest lyskrævende koldtvandsarter; efterårsarterne er til gengæld mere varmekrævende - men ikke så lyskrævende. I sommermånederne er mængden af kisel i overfladevandet under 0,03 mg/l og kiselalgernes vækst begrænses.
Til gengæld vil omrøringen i det øvre vandlag om sommeren sammenholdt med den højere temperatur kunne give en lokal stofnedbrydning og recirkulering af næringsstoffer. Det udnyttes af panserflagellater og grønalger.
Cyanobakterier kan findes ved lave koncentrationer af uorganisk stof; men kræver rigeligt organisk stof og som regel højere temperaturer end de øvrige organismer.

Figur 1 Skematisk og generelt diagram over planktontypernes årstidsvariation.

Vinter

Forår

Sommer

Efterår

I lavvandede damme er der en mere udvisket årstidsvariation og organismerne er mere typisk knyttet til bundslam og vegetation.

De enkelte vandhuller I

Tidvis udtørrende vandhul Kort: B

30 m lang og 10 m bred; vanddybde varierer i løbet af året fra udtørret i sommermånederne til 0,5 - 1 m når der er mest vand (figur 3).
Vandhullet ligger omgivet af tjørnekrat på tre sider og har en åben, høj engvegetation på den fjerde.

Vegetation

I denne slags økosystem spiller planteplanktonproduktionen ikke nogen særlig stor rolle. I stedet er det et nedbryderøkosystem baseret på rådnende plantedele fra træerne, dunhammer, sumpstrå, andemad m.m.

Dyreliv

Organismerne i et tidvis udtørrende vandhul er tilpasset og kræver en periode 4-5 måneder, hvor de skal hvile i indtørret dynd og/eller indefrosset i is.
Alle dyrene er i stand til på meget kort tid når foråret begynder, at fylde vandet med myriader af organismer. Som regel kan det lade sig gøre ved at dyrene i denne periode formerer sig ukønnet (parthenogenetisk)

Se billeder af dyrene på billedoversigten.
Lidt om dyregruppernes biologi: følg henvisningerne i tabellen

 

Encellede dyr
Ciliater	Flagellater	Amøber
Trompetdyr (Stentor) Ormedyr (Spirostomum) Klokkedyr (Vorticella) Hvirvledyr (Halteria).	Flere slags	Skalbærende amøber Nøgne amøber

Flercellede dyr
Krebsdyr	Orme: Hjuldyr/Gastrotricher/Orme	Insekter
Vandlopper Muslingekrebs Dafnier	Flere slags hjuldyr Chaetonotus Hundeigle

Målinger

Figur 2   Organismefordeling. Organismefordeling i vandhullet 2003-2004. Sammentælling af vandprøver 1-4 gange pr måned fra juni 2003 til august 2004; ialt 21 prøver. Alger inkluderer cyanobakterier. Orme indeholder hjuldyr, gastrotricher, fladorme, rundorme, etc. Flagellater inkluderer øjeflagellater og panserflagellater.		Figur 3  Vanddybdevariation. Vanddybdevariation tegnet på basis af 25 målinger fra juni 2003 til september 2004.

Figur 4 og 5 Ciliaternes årstidsvariation. Nogle ciliater findes jævnt hele året - klokkedyret (Vorticella) og hvirvledyret (Halteria)- i figur 4. Andre er tilsyneladende mere snævert knyttet til sommermånederne - ormedyrene (Spirostomum) og trompetdyret (Stentor) - i figur 5. Det kan være den højere temperatur eller udtørringen, som er udslaggivende. Figurene er baseret på de samme 21 prøver som ovenfor.

De enkelte vandhuller II

Åbent liggende vandhul Kort: C

Vegetation

Dyreliv

Målinger

Figur 6 Organismefordeling Organismefordeling i vandhullet 2003-2004. Sammentælling af vandprøver 1-2 gange pr måned fra juni 2003 til august 2004; ialt 12 prøver. Alger inkluderer cyanobakterier. Orme indeholder hjuldyr, gastrotricher, fladorme, rundorme, etc. Flagellater inkluderer øjeflagellater og panserflagellater.		Figur 7 Vanddybdevariation Vanddybdevariation tegnet på basis af 14 målinger fra juni 2003 til september 2004.

Figur 8  Krebsdyrenes årtidsvariation Muslingkrebs er tilstede hele året, når der er vand i vandhullet. Medens der endnu er is på vandhullet er muslingkrebs og den bundlevende vandloppe: Canthocamptus enerådende. De er begge vigtige nedbryderorganismer. I forårsmånederne blomstrer vandloppeslægten Cyclops op. Der er også mange nauplielarver. Hen på sommeren kommer den anden vandloppeslægt: Diaptomus og dafnier til. Figuren er baseret på de ovennævnte 12 vandprøver (oktober, november, december var vandhullet udtørret i 2003. Der er ikke indsamlet prøver i maj 2004).

De enkelte vandhuller III

Mergelgrav Kort: A

Ovalt-cirkulært vandhul med en største diameter på ca 50 m (A1); vanddybde varierer i løbet af året, men altid vandfyldt.
Mergel er en kalkholdig finkornet ler (indhold op til 75% kalciumcarbonat).
Mergelen er en istidsaflejring, der fremkommer ved at moræneler blandes med afhøvlet kridt under isens fremrykning. Kalken i de øvre lag er efterhåndet opslemmet og udvasket, medens lagene længere nede beriges, når kalken fælder ud igen.
Mergel er tidligere blevet anvendt som jordforbedringsmiddel - især i 1920-1930'erne hvor mergelgravning flere steder var en hel industri; men anvendelsen er i dag ophørt og erstattet af jordbrugskalk.

På vestsiden er et lille kildeområde som en delvis adskilt del af vandhullet (A2).
Omgivelser slåenkrat, pil og græseng.

A1: Vegetation

Dyreliv

Ciliater	Amøber	Flagellater	Hjuldyr
Stentor polymorphus Vorticella sp (klokkedyr)	Amoeba proteus	Phacus sp. Peranema

  oktober 2004