![]() 200204#01 |
Bombylius majorHumleflue. Vestereng; vandhul B ; april 2002Langsnablet svirreflue med kort, tyk, lådden krop og lange tynde ben. Fluen suger nektar, svirrende i luften foran blomsten, med sin snabel, der er næsten lige så lang som dyret selv. Larverne er parasitter på andre insekter, især enlige bier og hvepse. Æggene lægges i nærheden af bi- eller hvepseboer, og de små larver kryber selv det sidste stykke vej til boet, hvor de lever af både yngel og forråd. |
.Vilhelm Bergsøe (Fra Mark og Skov, Gyldendal. 1916) giver følgende beskrivelse af en humleflue der suger nektar på lyng: "..Læg Mærke til disse smaa, sikre Slag, der flytter Dyret 1 mm eller 2 i en af Retningerne! De fører den altid hen foran en Blomstermunding, saa stikker den med en enestaaende Træfsikkerhed sin Sugesnabel ind, suger, stadig svævende, Honningen ud, gaar et lille Skridt tilbage, igen frem, ind i en ny og saa fremdeles, til hele Klasen har afgivet sit Kontingent samtidig med, at de enkelte Blomster enten har drysset en lille Portion Støv ned paa dens laadne Hoved eller af dette modtaget Støv paa det udsprungne Ar. Det Bestøvningsarbejde, disse smaa, tilsyneladende saa klodsede Fluer, der i Form og i Pelstykkelse minder om Bjørneunger, udfører, er noget af det fineste, man kan tænke sig." | |