Hvordan et irritationsmoment bliver til et verdenspatent!
Georges de Mestral, en schweizisk elektroingeniør, bjergvandrer og idérig opfinder - han fik sit første patent som 12 årig! - fik ideen til burrelukninger i 1948 ved nøjere at
betragte de burrer, der konstant filtrede sig ind i hundens pels og satte sig fast på hans uldne vandrerbukser.
Burrerne hang fast med små kroge, der hæftede sig på alt stof og andet materiale med en løs, filtet eller løkkeagtig stuktur.
Han fandt støtte for sin ide hos vennen Alfred Gonet, og sammen forelagde de ideen for klædefabrikanter og vævere i Lyon i Frankrig - datidens europæiske centrum for klædesfremstilling og væveteknik
Burrerne hang fast med små kroge, der hæftede sig på alt stof og andet materiale med en løs, filtet eller løkkeagtig stuktur.
Han fandt støtte for sin ide hos vennen Alfred Gonet, og sammen forelagde de ideen for klædefabrikanter og vævere i Lyon i Frankrig - datidens europæiske centrum for klædesfremstilling og væveteknik
Hans ide mødte dog udbredt skepsis hos eksperterne; men en enkelt væver indvilligede i at lave to bomuldsstrimler på en håndvæv efter de Mestrals anvisninger. Da de to strimler efterfølgende blev presset mod hinanden, holdt de overbevisende sammen - ideen virkede!
de Mestral udtog i 1951 schweizisk patent på sin opfindelse og gav den navnet velcro efter velours
= fløjl og crochet = krog.
Liden burre (Arctium minus Bernh.)
Blomsterstandens svøbbladene er udformet som krogbørster.
I 1967 erstatter støbte nylon- eller plastikkroge de hidtil vævede og opskårne kroge.
I løbet af 1970'erne sælger de Mestral fabrik og patentrettigheder. Velcro Industries får eneret på varemærket Velcro®.
