Herunder illustreres forskellige livredningselementer, som indgår i alle former for livredderprøver. De er alle forholdsvis lette at arbejde med enkeltvis:

1. Dykning

2. Ophentning af person fra bunden

3. Bjærgningsmetoder

4. Sikker aflevering og ophaling ved kant

5. Undsætning af panisk person

Dykning

Dykning fra vandtrædning:

Ophentning af person fra bunden
 

Fatning af forulykkede og uddykning til overflade

Som redder tager du fat under armhulerne på den forulykkede.

Sæt dig på hug med et ben på hver side og løft den forulykkede op i strakte arme.

Tag godt fat – og sæt kraftigt af!

Sørg for, at I ikke skaber for meget modstand på vejen op.

Den forulykkede skal altid have ryggen vendt mod livredderen ved uddykning.

Bemærk: I næsten alle tilfælde vil en drukne/druknende ligge med ryggen opad pga. den luft, der er tilbage i lungerne.

Ved uddykning:

Pas på, at du ikke støder imod noget på ved op. Se derfor opad mod vandoverfladen. Vær bevidst om lodret opstigning – den korteste vej.

Det er den forulykkede, der skal bryde vandoverfladen først.

Traditionel bjærgning af bevidstløs

Bjærgeren anbringer den forulykkede tæt ved sin egen krop, så vidt muligt i læ af denne (mindsker modstanden) og hovedet anbringes ved siden af bjærgerens. Armen, der fatter om den forulykkede, griber under armhulen og hånden placeres lige under kravebenet modsat side.

Bemærk: Mængden af den forulykkedes krop, der løftes over vandet, tynger den bjærgendes krop med mange kg

Det ses ofte ved træthed hos bjærgeren, at den forulykkede falder ud til siden, forsøg at undgå dette, ved at albuen hele tiden holder den forulykkede inde på plads.

 Bjærgerens frie arm skodder i passende rytme, således at den giver opdrift til bjærgeren og dermed mindre modstand. En anden mulighed er, at armen laver armtag til lav rygsvømning, dette giver fremdrift, men kan være svært for nogle at få til at passe med benrytmen.

Dobbelt hagegreb ved bjærgning af bevidstløs

I rolig vand kan det være en fordel at være mere fri af hinanden: Herved kan begge ligge mere vandret og benbevægelserne er lettere at udføre.

 Hold den bevidstløses hoved på hver side af kæberne eller en hånd under nakken og den anden på panden.

Alternative bjærgningsmetoder

Tag fat i en krave eller i håret.

Benbevægelserne kan være bjærge-/vandtrædningsben, brystsvømnings-ben, crawlben eller sidelæns brystsvømningsben.

I sidste tilfælde fattes den bevidstløse i et krydsgreb ned fra skulderen og skråt over brystet. Underste arm bruges som til bryst-svømning.

Ved alle bjærgemetoder udnyttes kræfterne bedt, hvis det kan lykkes at udføre bjærgningen med en teknik, der giver en jævn fart frem. Det kan være fordelagtigt at anbringe den forulykkede i ”rette afstand” til bjærgeren. Således at denne i den aktuelle situation, afhængig af fart og bølger, kan suges delvis med i slipstrømmen.

Sikker aflevering og ophaling ved kant

Den bevidstløse er bjærget til bassinkanten, i hvilken du med den ene arm tager fat. Det er vigtigt, at du bevarer det faste greb i både person og kant, samtidig med at du forsøger at vende personen mod kanten. Hold personen tæt ind til dig, og hæng den bevidstløse i armene – dvs. i armhulerne, albueleddene eller håndleddene – alt efter højden på kanten.

Den bevidstløses ansigt skal være fri af vandet. Den forulykkedes hænder krydses over hinanden så vidt muligt 30-40 cm. inde på kanten. Du støtter med den ene hånd oven på den forulykkedes hænder, mens du løfter dig selv op på land.

Den sikreste metoder for dig og den forulykkede er at hale op med personens mave vendt mod kanten. Tag godt fat i begge håndled, stil dig i en god ergonomisk løftestilling med tæerne ud over kanten. Lav derefter en tilløbsbevægelser som består af:

1. Et ”dyb” ned i vandet af personen, som giver opdrift til den efterfølgende løftebevægelse og …
2. En forspændingsbevægelse af benstrækkerne, de muskler der udfører det tunge løft.

Det er vigtigt at personen løftes lodret op. I højeste position af løftet støttes mod kanten og overkroppen lægges forsigtigt på underlaget. Husk at støtte hovedet med foden eller underbenet, så det ikke rammer underlaget først.

Løftearbejdet skal laves af de muskler, der strækker benene, dvs.: Læg, lår og baller – ikke ryggen. Ryggen skal være fast støttet af ryg- og bugmuskler, så den ikke giver efter og bukker sammen af belastningen.

Drej forsigtigt hovedet og læg det lidt til den ene side. Stræk armen nærmest det nederste øre og læg den tæt ind til hovedet. For at få personen helt op på land tager du nu fat i kåret i samme side og trækker knæet op på land. Kontrollerer at armen er strakt og stadig ligger tæt ved hovedet. Du har lavet en længdeakse, og du kan nu rulle den forulykkede om til rygliggende stilling ved at tage fat i skulder og hofte og trække personen mod dig selv. Husk at støtte hovedet.

At skrabe personens ryg eller mave henover kanten under ophaling bør undgås! Vær i den forbindelse med træning altid to om løftet, indtil teknikken og rytmen er indarbejdet. Hjælpen kan bestå i løftearbejde, eller en hjælper kan med sin ryg danne en skrånende glidesliske nede fra vendet. Husk at aftale hvem af jer, der støtter den forulykkedes hoved i ophalingens øverste position.

 Ved løft af en person, der er klart mindre end én selv, kan en tidligere meget anvendt metode fortsat anbefales: At løfte personen med krydsede arme og rotere denne til rygvendt stilling i øverste position.

Undsætning af panisk person

Traditionelt eksisterer der nogle frigørelsesmetoder, som i korthed går ud på, at den enkelte kan handle i situationen, hvor uheldet er ude:

Måden at komme fri på er først og fremmest at slippe væk under vandet.

Hvis dette ikke lykkes og fastholdelsen bliver til et ”greb”, som vi kender, må frigørelsesmetoder anvendes: HUSK – at skulle anvende frigørelsesgreb må betragtes som en situation, hvor redderen stort set har mistet kontrollen over redningen.

Det kan stadig være muligt at tale den panikslagne til fornuft og til at lade sig bjærge. Livredderen kan alternativt vælge at trække den forulykkede ned under vandoverfladen, for at få den forulykkede til at slippe sit tag.

Hvis livredderen bliver overmandet og brugt som ”flydemiddel” kan situationen på få sekunder blive yderst kritisk for begge, og derfor vigtigt at handle hurtigt:

Bjærgning af panisk person

• Skab afstand, brug – om muligt – rækkemiddel (fx redningskrans)

Konkret bjærgning af en panisk person er undtagelsen og bør kun udføres af den sikre livredder – og kun hvis der er tale om kort afstand til land.

Hurtigt griber du den paniske under armhulerne, og presser med din ene tommelfingerkno på den paniskes brystben, mens du med din anden hånd presser ovenpå. Sørg for at den paniskes hoved kommer til at ligge på din ene skulder, så du ikke kan blive ramt i ansigtet af hans nakke.

 Trykket på brystbenet er så smertefuldt, at det sandsynligvis vil får ham til at ligge stille. Tal samtidigt beroligende til ham.

2

Den paniske gribes under armhulerne. Din venstre hånd tager fat i hagen, hvor du med hhv. tommelfinger på den ene side, og pegefinger på den anden side, presser ind på tandkødet. Med din højre hånd tager du fat i håndleddet på din venstre, hvorved den paniske holdes i et meget effektivt greb. Den paniskes hoved skal presses ned på din ene skulder.

Med din venstre hånd holder du på begge sider af hagen på den paniske. Med din højre hånd vrider du den paniskes venstre arm om på ryggen. Hvis den paniske ikke bliver rolig, kan du presse hans venstre arm lidt længere opad. Med din venstre hånd kan du presse hans hoved ned på din skulder.

Frigørelse ved håndledsfatning under angreb fra forulykket

Et vigtigt princip ved frigørelse:

• Bryd mod tommelfingersiden, som er det svageste sted!

-         her i pilenes retning

Livredderen kan gribes om et eller begge håndled. Sørg for en god balance i vandet, mens du finder ud af, hvor tommelfingrene sidder. Lav en tilløbsbevægelse og bryd pludseligt mod tommelfingrene! Herved overrasker du den paniske person, og samtidigt giver det mere kraft i selve frigørelsen. SVØM VÆK!

 Andre former for angreb fra forulykket 

Ved omklamring bagfra tager du fat i højre (venstre) arm (albue og håndled), og presser dig selv ned under armen, og vrider den rundt. Herefter kan du skubbe den paniske person væk! Hvis du har overskud, kort afstand og måske hjælp tæt ved, kan du i stedet holde den paniske person i dette førergreb. Fasthold hovedet ved tag i hagen med den hånd, der løftede ved albuen (jf. bjærgning af panisk person, billede 3).

En anden metode går ud på, at du læner dig bagover og presser den paniske person ned under vandet, indtil han/hun slipper sig greb. Dette gøres bedt lige efter, at du har trukket vejret: Svøm væk!

 Ved omklamring bagfra – kan du evt. skubbe dig fri (se herunder)