|
2. Vendinger 3. T-redning 4. H-redning 8. Ro-teknik 9. Støttetag 10. Drejeteknik
11. Søsportens sikkerhedsråd (pjecer)
Stabilitet og kajakkens unikke bevægelsesspektrum
Det er en helt særlig kvalitet ved kajakken, at roeren kan roterer omkring kajakkens horisontale akse ved at beherske nogle simple teknikker. Beherskelsen af disse teknikker er helt fundamentale i forbindelse med at stabilisere kajakken under forskellige forhold, makkerredninger, selvredninger, vendinger og grønlændervendinger. Først lidt teori: Pilene på roeren, som peger nedad er tyngdekraften. Dem, som peger opad er vandets opdrift. Opdriften virker stærkere end man umiddelbart skulle tro.
Herover: Den stabile position. Tyngdekraften er på den rigtige side af opdriften. De to kræfter tilsammen gør, at roeren ikke vælter, men drejer ind i den stabile position. Han er stabil indtil tyngdekraften kommer ud op den anden side af opdriften. Det gør den, hvis han hælder for meget.
Herunder: Den ustabile position. Tyngdekraften er kommet ud på den anden side af opdriften - man vælter.
Hvis man læner kroppen tilbage mod kajakken, sådan at hovedet ikke er så langt ude, snyder man tyngdekraften og undgår at vælte.
Hvis man "leger" med at finde netop det punkt hvor man vælter, finder man frem til en fortrolighed med kajakken. Den er god at have hvis man går ud i store bølger. Man kan faktisk komme længere ud end man umiddelbart skulle tro, uden at vælte:
Denne øvelse træner hoftevriddet. Det er helt centralt at beherske hoftevriddet for at kunne stabilisere kajakken og dernæst at komme rundt i en vending, hvis uheldet er ude og man mister balancen. Bevægeligheden i hofterne er, foruden at være fundamental for vendingen, rigtig god til at optræne en balanceevne til roning i store bølger.
Benyt bassinkanten/skvulperenden eller en makkers samlede hænder til at optræne hoftevriddet og fornemmelsen af, at hovedet skal op til sidst.
Eksperimenter med to hænder og en hånd, gå længere og længere ned, så du til sidst hænger lodret.
Du kan også forsøge at vende 360 grader, ved gå ned til modsatte side, finde kanten og træne vendingen under lidt mere stressende forhold.
Makkerens kajak står vinkelret på den kæntrede kajak (T) og snuden benyttes som afsæt til en vending ud af vandet.
Som det fremgår af billedet, er det vigtigt, at hovedet løftes sidst ud af vandet ved hjælp af hoftevriddet - ellers skubbes redningskajakken ned i vandet, og i værste tilfælde vil den kæntre ... tak for hjælpen!
Når bevægelsen er indøvet under trygge forhold, kan I fortsætte med en mere realistisk udgave: Den ene kajak kæntrer og den kæntrede udfører proceduren med at banke hårdt på bunden af kajakken (tilkalde hjælpe), og derefter "kæle" kajakken for at mærke om forbipasserende snuder skulle komme til undsætning.
Makkeren ror parallelt ind på den kæntrede kajak og pagajen lægges vinkelret imellem de to kajakker (H). Den kæntrede benytter nu pagajen som afsæt til en vending ud af vandet.
Som i T-redningen er det vigtigt, at hovedet løftes sidst ud af vandet ved hjælp af hoftevriddet!
Når bevægelsen er indøvet under trygge forhold, kan I fortsætte med en mere realistisk udgave: Den ene kajak kæntrer og den kæntrede udfører proceduren med at banke hårdt på bunden af kajakken (tilkalde hjælpe), og derefter "kæle" kajakken for at mærke om forbipasserende pagajer skulle komme til undsætning (jf. T-redning).
Start-position. Læg pagajen godt til rette, så du ved hvor du har den, når du sidder med hovedet nedad.
Skitse herunder: Vending med instruktør som sørger for at pagajen ligger rigtigt. Jo bedre du skubber pagajen ned i vandet, desto mere fri for vandet er det, når du vender rundt (går du ned til venstre, skal venstre arm og pagaj løftes ind over kajakken).
Undervandbillede:
Læg mærke til, at kajakken roteres med hofterne mens du har kroppen under vand og at hovedet kommer op til sidst.
Pagajen skal ligge vinkelret ud fra kajakken, helt oppe i overfladen. Det kan godt kræve lidt træning at finde ud af at lægge pagajen rigtigt. På billedet her har roeren fat helt ude for enden af pagajen. Han får derved mere kraft i den, når han presser den nedad mod bunden. Når du kan komme rundt på denne måde, så tag fat i pagajen i en mere ro-lignende fatning, dvs. uden at holde fat ude ved enden. Det hele er lidt omvendt, når man ligger og fumler med hovedet nedad og prøver at lægge pagajen og sig selv rigtigt. Overkroppen, som til at starte med ligger vinkelret ud fra kajakken langs med pagajen, drejes opad mod overfladen i en bue. Når man ligger her er det hofterne som starter med at dreje kajakken rundt. Her er det godt, hvis man har lidt smidighed i hofterne.
Vending uden pagaj
Fundamentalt for alle støttetag er stabiliseringen af kajakken med knæ, lår og hofte. Støttetag med pagajen bliver aktuelle i pludselige situationer. Det betyder at støttetagene må sidde som reflekser, hvis de skal have nytte i virkelighedens verden. Man skelner mellem lave støttetag, høje støttetag, og støttetag ved skodning.
Lave støttetag
Ved lille ubalance slås bladet fladt på vandet til den side kajakken tipper (med modsatte hånd tæt på midterlinjen i kajakken). Pagajen holdes lavt og horisontalt, tæt på dækket. Albuerne holdes over pagajen, og samtidig med at pagajen slås mod vandet presses kroppen og hovedet modsat (knæet til samme side løftes og modsatte balde presses mod bunden).
Høje støttetag
Ved kraftig ubalance eller når kæntringsvinklen er stor foretages nogenlunde samme manøvre, men for at beskytte skuldrene mod overbelastning holdes albuerne lave eller ind til kroppen. Det flade blad presses ned i vandet og presset holdes indtil roeren med under og hovedpositionen rettet kajakken op igen, og bladet kan glide ud af vandet.
støttetag ved skodning
Skodning bruges til at give støtte, når kajakken ikke er i bevægelse eller de kræfter som destabiliserer kajakken ikke er pludselige med konstante.
Pagajen holdes så horisontalt med vandet som muligt, med det flade blad pegende nedad og hold den modsatte hånd tæt på kajakken. På den måde sikres en maksimale kontaktflade mellem bladet og vandoverfladen. Ved hjælp af rotation i overkroppen skoddes pagajen i halvcirklen frem og tilbage. Bladet ligger næsten helt fladt på vandet, men kantes let i bevægelsesretning ved hjælp af håndleddet. Hvis bladet kantes for meget, vil det resultere i et forward- eller reverse sweep stroke!
Begyndere har en tendens til at skodde med hurtige tag. Det er langt mere effektivt at skodde med langsom og brede halvcirkler i kraft at kropsrotation uden plask.
Drejeteknikken kan beherskes via tre tag: Forward sweep stroke, reverse sweep og rudder strokes (siderortag):
Forward sweep stroke bryder ikke kajakkens rytme, fejningen drejer kajakken men bidrager stadig til fremdriften: Pagajen isættes jf. selve rotaget ("isætning"), men bladet føres nu i en stor halvcirkel gennem vandet. Begynd med at kante kajakken til den side fejesvinget foretages i (modsat drejeretningen), hele bladet plantes i vandet: Forestil dig at pagajen er en stationær løftestang, som kajakken drejes omkring mens overkroppen roterer mod agterenden.
Bladet isætter der hvor forward sweep stroke afsluttes - ved agterenden. Kroppen roterer og kajakken kantes eller lænes mod pagajen og fejningen er herefter modsatrettet forward sweep stroke:
"Rudder" betyder sideror, og pagajen benyttes netop som en rorpind, når kajakken følger strømmen eller bølgerne. I denne position kan pagajen også dreje kajakken ret så effektivt, og om nødvendigt fortsætte over i et reverse stroke:
Placer bladet i samme position som ved et reverse stroke, rotér overkroppen skarpt mod pagajen, så kun bladet er i vandet. Bladet skal placeres så lang mod agterenden som muligt.
Tallerkendrejningen er en kombination af de øvrige drejetag: Kajakken kantes ved et ruddder stroke efterfulgt af et reverse sweep stroke, igen efterfulgt at et forward sweep stroke i modsatte side.
Viden om sikkerhed til søs er
nødvendig, hvis man vil udøve aktiviteter på vandet under trygge forhold.
Se Søsportens sikkerhedsråds hjemmeside
|
