Formål med opvarmning

 

Ved opvarmning i forbindelse med idræt forstås de aktiviteter, der går forud for selve træningen eller konkurrencen med den hensigt at forebygge skader og fremme præstationsevnen. Forsøgsresultater giver grundlag for at hævde, at en hensigtsmæssig tilpasset opvarmning blandt andet øger den fysiske og psykiske præstationsevne, styrker motivationen og forebygger skader. En vigtig årsag til, at præstationsevnen bliver forbedret gennem opvarmning, er den temperaturstigning, der sker i kroppen. Figur 1 viser opvarmningens betydning for en fysisk præstation.

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsøget viser, at både kropstemperaturen og muskeltemperaturen stiger ved opvarmning, og at især stigningen i muskeltemperaturen hænger nøje sammen med en forbedret præstation. Det ses også at opvarmning i længere tid end ca. 15 minutter ikke giver en bedre præstation. I mange idrætsgrene varmer udøverne dog op i noget længere tid (25 - 45 minutter). Det skyldes især, at den sidste del af opvarmningen ofte bruges til tekniktræning og mental træning. I idrætsgrene som stækker sig over. længere tid  (fx tikamp og redskabsgymnastik ) er det endvidere af betydning at opnå en passende varmereserve i kraft af en høj kropstemperatur.

Figur 2 viser forholdet mellem præstationsevnen i "sprint' og muskeltemperaturen efter hhv. ingen opvarmning, aktiv opvarmning samt to former for passiv opvarmning (brusebad og varmebehandling (diatermi)).

Resultaterne viser, at effekten af aktiv opvarmning er størst, men at også passiv opvarmning har positiv virkning på præstationen. Passiv opvarmning må dog ikke vare for længe, da udvidelsen af blodkarrene i huden kan føre til forskydning af så meget blod til huden, at virkningen bliver negativ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Op til en øvre grænse (se figur 3) vil effekten af opvarmning være bedre, jo højere temperaturen er.

 

 

 

Fysiologiske faktorer, der påvirkes af en forøget kropstemperatur:

 

Kemiske processer foregår hurtigere ( enzymaktiviteten øges ), hvorved

  • Nerveimpulserne strømmer hurtigere.

  • Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere til musklerne.

  • Gnidningsmodstanden i muskler, bindevæv og led nedsættes.

  • Koordinationen forbedres. Bl.a. kan nervesystemet ”huske” lignende bevægelser fra opvarm-ningen.

  • Opvarmning formindsker risikoen for fiber- og muskelskader.

 

Psykologiske faktorer, der påvirkes ved opvarmning:

 

  • koncentrationen om den forestående opgave øges.

  • man bliver mere motiveret for den forestående idrætspræstation.