(foto Thorkild Steenberg)
|
Hasselnød med hul i skallen. (foto Thorkild Steenberg) |
I efteråret kan der under nøddebuske findes hasselnødder med et cirkelrundt hul i skallen. |
 |
Figur 2. Normal nød med intakt kærne og til venstre en tom skal. (foto Thorkild Steenberg) |
"Enhver vil i Nøddehøstens Tid have gjort den Erfaring, at et stort Antal Nødder enten indeholder hentørrede Kærner, blandede med et brunt Støv, eller også Kærner, paa hvis udhulede Inderside man træffer Forbryderen i Form af en fed, hvid Orm. Alle saadanne "ormstukne Nødder" kan kendes derpaa, at der paa Skallens udvendige Flade findes et enkelt mørkt Punkt i den for Resten fuldstændig hele Skal ..."
"Undersøger man derimod tidligt paa Sommeren vore Hasselbuske, vil man kunne finde "Nøddesnudebillen" (fig. 3) vandrende omkring paa Kviste og blade, som den begnaer hist og her. Det er statelig, brungul art, let kendelig paa, at Snuden, navnling hos Hunnen, er næsten lige saa som dyrets øvrigekrop og af en skinnende, horngul Farve. Midt paa den snabelformede Snude sidder de vinkelstillede Følehorn, hvis skaft kan lægges ind i en Rende paa Snabelens Sider, medens de sidste Led danner en svagt opsvulmet Kølle...."
 |
Figur 3. Nøddesnudebillen (Curculio nucum). Til venstre som puppe i jorden; i midten på nødder og til højre som larve inde i en nød (fig 387 fra Bergsøe: Fra Mark og Skov)) |
"Fra Slutningen af Maj til Begyndelsen af Juli vandrer Nøddesnudebillen om [på hasselbusken].....
Hunblomsternes røde Rosetter har omdannet sig til grønlighvide, fristende Frugter, som koket stikker frem mellem de mørkgrønne Blade. Nu er Tiden kommen for Nøddesnudebillens Virksomhed. Gravitetisk vandrer den fra Has til Has, beføler med Kendermine de unge Novicer i Svøbet, og naar den finder en, som sidder solbelyst, lovende en hurtig og frodig udvikling, begynder den sit Arbejde. Med de smaa, staalhaarde Kindbakker, der sidder lige i Spidsen af Snabelen, borer den et næsten usynligt Hul i Nøddeskallen, trængende ind lige til den nys anlagte Kærne. Derpaa drager den langsomt og med vis Besværlighed Snable tilbage, omfatter Nødden med sine Ben og lægger et Æg nøjagtigt paa den Plet, som den har dannet. Ved forsigte Bevægelser med Snablen skydes Ægget ind gennem hullet, som lukker sig under Nøddens fremadskridende Vækst og senere kun giver sig til Kende som et lille, mørkt Naalestik paa den ellers sunde Skal." (fig. 4)
 |
Figur 4. Nød midt i juli med et sort boremærke; sammenlig også med fig. 3. (foto Thorkild Steenberg) |  | Figur 5. Nøddesnudebille (Curculio nucum). (Wikipedia) |
"Det i Nødden indførte Æg svulmer op, paavirkes af Varmen, og efter omtrent 14 Dages Forløb bryder Larven frem, i begyndelsen næsten usynlig, men efterhaanden naaende den Størrelse og Form, [som ses i fig. 3]. Den er hvid, svagt krummet, med et hornagtigt, brunt Hoved og med seks smaa Vorter i stedet for Ben.
Denne Orm vokser nu i Nødden samtidig med Kærnen, som den lidt efter lidt fortærer, idet den omsætter dens hvide, friske Kød til en modbydelig, pulverformet Masse af kaffebrun Farve. Holder Kærnen i sin udvikling Skridt med Larvens Graadighed, gaar alt heldigt; men hvis koldt og fugtigt Vejr forhindrer Kærnens Vækst, dør Larven bort af Mangel paa Næring...
Henimod Nøddernes Modningstid har Larven allerede fortæret det meste af Kærnen og falder nu tillige med sit sikre Hus ned paa Jorden mellem det visne Løv. Fra Kærnen vender den sig nu pludselig mod Skallen, i hvilken den borer en cirkelrund Aabning, stor nok til. at den lige kan presse sit fede Legeme derigennem, og nu skrider denne træge Larve til sit sidste og vanskeligste Arbejde - Nedboringen i Jorden. Ogsaa denne behandles som en Nøddeskal, idet Larven gnaver sig igennem den til en Dybde af henved 3 cm, et meget betydeligt Arbejde, naar man betænker, at Larven til denne Vandring ikke har andre Redskaber end sine smaa, men staalhaarde Kindbakker. I denne Dybde danner den sig sin Puppehule, hvori den hviler, til næste Aars Sommervarme lokker den frem [..], hvorpå den parrer sig og paa ny forsyner Nødderne med sine ødelæggende Æg."